
SPIR er i rivende udvikling, og vi søger derfor nye kollegaer med erfaring fra social- og handicapområdet, som brænder for at gøre en forskel i menneskers liv.
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid i både dag- og aftentimer samt weekendvagter hver 4. uge.
Du vil i gennemsnit have to aftenvagter om ugen.
Om SPIR
SPIR er et udekørende døgnstøttetilbud, der arbejder ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang.
Vi tilbyder støtte 24/7 – også i weekender og på helligdage – og tilpasser indsatsen fleksibelt efter borgerens behov, helt op til 20 timer om ugen.
Vi arbejder med livsmestring og progression, hvor borgerens egne mål og drømme er i centrum. Indsatserne spænder bredt og kan inkludere:
- Udvikling af mestringsstrategier
- Inklusion i fællesskaber og forebyggelse af social isolation
- Vejledning til at skabe struktur og overblik i hverdagen i egen bolig
- Udvikling og vedligeholdelse af færdigheder
Vi tror på, at alle mennesker har potentiale for udvikling, og vi arbejder ud fra et helhedssyn, hvor borgeren ses som et aktivt og selvbestemmende individ i samspil med sine omgivelser.
Hvem er du?
Vi søger medarbejdere, der:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse (f.eks. pædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent)
- Har erfaring fra handicapområdet, og er interesseret i fortsat at arbejde med denne målgruppe
- Har kørekort og kan arbejde selvstændigt i en udekørende funktion
- Arbejder målrettet med progression og dokumentation
- Har flair for IT og systematisk opfølgning
- Er fleksibel, kreativ og trives med en bred målgruppe
- Har relevant viden om f.eks. Åben Dialog, KRAP, social færdighedstræning, gruppebaserede indsatser og inklusion
- Har indsigt i målgrupper med f.eks. psykisk sårbarhed, ASF, rusmiddelbrug, senhjerneskade, ADHD og lettere udviklingshæmning
- Er en stærk samarbejdspartner for både borgere, netværk og tværfaglige aktører
- Har et godt humør og lyst til fortsat faglig udvikling
Vi tilbyder dig
- Et ambitiøst og fagligt stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok
- En arbejdsplads med høje faglige forventninger og fokus på kerneopgaven
- En tolerant og engageret kollegagruppe, hvor arbejdsglæde og stolthed er i højsædet
- Mulighed for supervision, sparring og kompetenceudvikling, f.eks. i Åben Dialog
- Attraktiv Personaleforening og gode sundhedsfremmende tilbud
- Et alsidigt job med fokus på effektmåling og dokumentation
- En organisation i positiv udvikling, hvor du kan være med til at præge retningen
Praktisk information
- Tiltrædelse: Snarest muligt og senest den 1. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 15. august 2025
- Samtaler afholdes: 22. august 2025 kl. 8:30–15:00
- Arbejdssted: Taastrup Hovedgade 96, 1. tv., 2630 Taastrup
- Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer
Vil du vide mere, så kontakt gerne:
- Områdeleder Jane Svendsen – tlf. 21 77 41 94
- Områdeleder Helle Winzent Vilain – tlf. 20 23 71 88