Er du pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper, og drømmer du om at være med fra begyndelsen af det gode børneliv? Så har du og dine kolleger eller medstuderende nu muligheden for at være sammen om at skabe det bedste dagtilbud for børn, forældre og personale. Havtornen åbner den 1. juni 2026, og du og dine nye kolleger starter op 1. maj, så I sammen har god tid til at lære hinanden at kende og drøfte og udvikle pædagogik, praksis, struktur, rutiner, samarbejdsgrundlag m.v.
Havtornen ligger i søkvarteret i Nærheden og tæt på det naturskønne Hedeland, hvor du, dine kolleger og børnene kan drage ud for at sanse og opdage naturen sammen. I Hedeland vil I finde den vildt-groende havtorn og andre spiselige, smukke og interessante planter, frugter og frø. Havtornen ligger midt i et nyt og hyggeligt by-miljø med små grønne oaser, en hovedgade med små forretninger, som bager, slagter, blomsterhandler og bibliotek, togstation mfl., hvilket giver gode muligheder for at give børnene en masse gode og lærerige oplevelser, som vækker den naturlige nysgerrighed på den nære omverden.
Havtornen er et besøg værd! Der er tænkt over indretningen, så det store dagtilbud stadig kan tilbyde det nære og det trygge for børn og forældre. De 5 vuggestuegrupper er placeret i stueplan og de 5 børnehavegrupper er placeret på 1. sal og 2. sal. Alle grupperum har eget bi-rum og dagtilbuddet har i alt 6 ekstra aktivitets/værksteds-rum, som gør det muligt for stuer at inddele børnene i mindre grupper gennem hele dagen.
Havtornen får ikke en særlig profil, men der vil blive lagt vægt på natur- og udeliv samt sang og bevægelsesglæde. Fagligheden vil være i fokus, så den pædagogiske kvalitet er høj og miljøet for børnene er trygt og udviklende i både de små og store fællesskaber.
Din kommende pædagogiske leder glæder sig til at møde dig og i onboardingperioden lære dig rigtig godt at kende, så samarbejdet bliver godt, tillidsfuldt og konstruktivt. Du får en leder som er empatisk, nærværende og tæt på praksis. Sammen med den pædagogiske afdelingsleder er hun optaget af at understøtte udviklingen af et fagligt stærkt og professionelt fællesskab, som har øje for det som er godt for børn. Ledelsen i Havtornen vil sætte rammen for personalets opstartsperiode og være med i etablering af bæredygtige strukturer og organisering, som giver dig og dine kolleger mulighed for at bevare fokus på børnene, der løbende starter op i de nye rammer pr. 1. juni 2026.
Sammen om Havtornen – I Høje Taastrup Kommune er vi særligt optaget af at sikre en god etableringsproces for nye dagtilbud, og det betyder at du, din leder og dine kolleger har en måned sammen uden indskrevne børn. I denne periode vil I få et indgående kendskab til det børnesyn, som alle dagtilbud i HTK står på samt introduktion til forskellige tilgange og metoder, som benyttes i HTK. Herunder kan nævnes NEST og COS m.fl. Der vil også være tilknyttet en fast indsatspædagog og pædagogiske udviklingskonsulenter i opstarten og i det første år, som understøtter den fælles faglige og sociale udvikling.
Du får et job, hvor vi tilbyder dig:
Vi søger pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som synes det lyder som en spændende mulighed at være med til at opbygge og udvikle et helt nyt dagtilbud fra bunden. Vi ser gerne, at du:
Har du en kollega, du arbejder godt sammen med, så tag gerne din kollega under armen og søg sammen 😊
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord, hvor et fagligt og professionelt team klæder dig godt på til opgaven og understøtter dig med de bedste betingelser, så du og dine nye kolleger kommer godt fra start både fagligt og socialt.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er som udgangspunkt fuld tid og med ansættelse pr. 1. maj 2026.
Adressen er Havtornvej 3, 2640 Hedehusene.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er mandag den 23. februar 2026
Vi afholder samtaler mandag den 2. og torsdag den 5. marts 2026.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte klyngeleder Carina Pagsberg Rutell på 30520958.