Vi søger en fagligt stærk SSA, som er klar til at indgå i et team, som har fokus på udvikling, kvalitet og ikke mindst trivsel af både beboere og kollegaer.
Hos os lykkes vi, når beboerne oplever at leve et meningsfuldt liv med trivsel, tryghed, selvbestemmelse og bevarelse af flest mulige ressourcer.
Om os og vores arbejdsplads
Vi er et lille plejehjem, som vægter samarbejde, indflydelse og nærvær. Vi ønsker at være kendt for, at det er hos os livet leves. I vores daglige arbejde vægter vi højt, at vi har et aktivt hus med muligheder for et aktivt liv for dem, som ønsker det. Vi arbejder rehabiliterende, nytænkende og med høj faglighed, der giver værdi for husets beboere. Vi har en unik ånd med stor rummelighed og accept af hinanden.
Om jobbet
Du ansættes som aftenvagt til mandag og tirsdag, de øvrige timer vil ligge i dagvagt, samt hver 3 weekend i dagvagt. Arbejdstiden mandag og tirsdag ligger imellem kl.14.45-23.
I dagvagt ligger arbejdstiden imellem 07-15.
Du vil indgå i et fast team af SSH- og SSA kollegaer, sygeplejersker, huslæge og aktivitets-medarbejder, der er med til at sætte fokus på aktiviteter og ture ud af huset, Fælles for os er, at skabe det gode hverdagsliv for alle vores beboere.
Vi vil gerne høre fra dig som
Er uddannet SSA.(er et krav)
Er i stand til at tage ansvar og handle når det uforudsete sker.
Kan have flere bolde i luften, da der nogle gange er travlt.
Tør investere noget af dig selv, til det gode samarbejde
Elsker at hygge med vores beboere og gerne finder på nye måder at gøre det på.
En fordel hvis du har kendskab til Cura.
Stærke sygeplejefaglige kompetencer.
Vi tilbyder et tilrettelagt introduktionsprogram med en mentorordning. Der er fokus på faglig kompetenceudvikling ved mulighed for deltagelse i beboerkonferencer, faste refleksioner over beboernes tilstande gennem triageringsmøder og mulighed for supervision, hvis der er behov for dette.
Yderligere information
Jobbet er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er den 30.04 2025
Der vil blive holdt løbende samtaler.
Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Jartved på telefon 23 99 19 80.