Har du lyst til et afløserjob eller fast dagvagt hver 2. eller 3. weekend? Måske er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, ved at uddanne dig indenfor faget eller vil gå sundhedsvejen, så send os en ansøgning.
Når du træder ind på Baldersbo Plejehjem, mærker du hurtigt den gode stemning. Du bliver en del af arbejdsplads præget af godt samarbejde, høj grad af tillid og lavt sygefravær. Vi hjælper hinanden i hverdagen og går på arbejde med en positiv tilgang til både beboere og kolleger.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med højt til loftet, hvor der både er, og skal være, plads til at grine og plads til at diskutere faglige dilemmaer. Vi vægter samarbejde, faglighed og kommunikation højt, og tror på, at vi kommer længst med en åben og ærlig dialog.
Vores dejlige plejehjem består af i alt 8 afdelinger; 5 somatiske afdelinger og 3 demensafdelinger, hvor der også er 3 aflastningsboliger.
Arbejdet består i at hjælpe beboerne med at få en god hverdag med alt de har brug for hjælp til, som personlig pleje, hjælp til tøj, mad, medicin og andre personlige opgaver samt daglige aktiviteter med masser af dialog og samspil.
Vi er en blanding af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, ledere, udviklingssygeplejerske, rengøringspersonale, servicemedarbejdere, flexjobber og enkelte ufaglærte - alle med forskellige kasketter.
Fælles for os alle er, at vi arbejder mod det samme mål, nemlig at vores borgere har en god hverdag sammen med medarbejdere, der arbejder med høj faglighed, og som tør lære med, af og om hinanden.
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.
Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål, så send gerne en sms til daglig leder Anette Olesen på 20363448 – så ringer Anette dig op.
Du kan også læse mere på Baldersbo Plejehjems hjemmeside.
Praktiske oplysninger
Vi søger afløsere til hverdage og fast personale til dagvagt hver 2. eller 3. weekend. Der er mulighed for faste afløsertimer i weekend og/eller som timelønnet afløser, hvor du tager vagter, når du har plads i din kalender.
Ansættelse hurtigst muligt.
Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige timeløn er for social-og sundhedsassistenter 188,44,- kr. eksl. pension, social- og sundhedshjælper 181,23,- kr. eksl. pension og ufaglært 164,- kr. eksl. pension.
Ansøgningsfristen er torsdag den 16. juli 2026
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.