Engageret pædagogmedhjælper til Firkantens specialbørnehave

Specialtilbuddet Firkanten åbnede dørene i august 2021 og består af en børnehave og skole. Børnehaven ligger på adressen Firkanten I 1, 2630 Taastrup, og skolen ligger på en anden matrikel i Hedehusene. På sigt er planen, at børnehave og skole vil blive sammenlagt igen på en ny adresse i Høje Taastrup.

Firkantens specialbørnehave er oprettet i henhold til Barnets Lov § 82 og § 83, og vi er normeret til 18 børn i alderen 3-6 år, som primært er indenfor autismespektret. Børnene er ikke aldersvarende, men er på et tidligt til moderat kognitivt udviklingsniveau. Børnene er fordelt i 3 grupper, hvor der er tre pædagoger og pædagogmedhjælper i hver gruppe.

Vores fornemmeste opgave at skabe tryghed for Specialtilbuddets børn og forældre, og forældresamarbejdet bygger derfor på det enkelte barn og på den enkelte families behov og ressourcer. Vi arbejder i et særligt tilrettelagt specialpædagogisk miljø med en høj grad af visuel struktur og forudsigelighed og tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, forudsætninger og nærmeste zone for udvikling.

Du bliver en del af en børnehave, hvor hverdagen byder på masser af muligheder, udvikling og plads til ideer. Du skal kunne trives med forandringer og ting, der stadig er under udvikling.  Du skal kunne lide at være på en arbejdsplads, hvor samarbejdet er tæt, man er loyal overfor aftaler samt hvor indstillingen er, at man hver især gør, hvad der skal til, for at få det hele til at fungere.

Vi tilbyder:

  • Et innovativt arbejdsmiljø og engagerede kolleger
  • En arbejdsdag med faglige udfordringer og variation
  • En normering, der muliggør en målrettet pædagogisk indsats
  • Nærværende ledelse
  • Samarbejde med vores ressourceteam bestående af logopæd., psykolog, specialpædagogisk småbørnskonsulent samt fysio- og ergoterapeut
  • Månedligt personalemøde om mandag fra kl. 16.00-18.00 samt rullende teammøder i tidsrummet 06.30-08.00
  • Computer med relevante arbejdsprogrammer
  • Høje ambitioner, et stærkt tværfagligt samarbejde og masser af gode grin

Vi leder efter dig, som:

  • Gerne har erfaring inden for 0-3 års området
  • Gerne har erfaring med autisme og specialpædagogiske metoder, fx TEACCH, PECS samt Low Arousal
  • Tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, forudsætninger og nærmeste zone for udvikling
  • Trives i et tværfagligt samarbejde om fælles indsatser
  • Har fokus på kerneopgaven og kan bevare overblikket – også når der er travlt
  • Vægter god kommunikation højt
  • Kan tage ekstra timer ved ferier og sygdom i huset

Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.

Praktiske oplysninger

Ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 27. november 2025

Vi afholder løbende samtaler.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte leder Trine Nyborg Marott på 24436216.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Specialtilbuddet Firkanten
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817