Afdelingsleder til Specialafdelingen Øtoften på Sengeløse Skole

Brænder du for at arbejde med udsatte børn, og drømmer du om at stå i spidsen for en velfungerende specialafdeling i løbende forandring?

Så får du her jobbet, hvor du er leder helt tæt på praksis. Du har fingeren på pulsen ift. både det interne samarbejde i afdelingen, de eksterne på fx forvaltningsniveau og i dit ledelsesteam. Du ser værdien i et tæt samarbejde både med elever, forældre, medarbejdere og ledelseskollegaer.

Dine vigtigste opgaver bliver bl.a. at:

  • Lede Øtoftens medarbejdere og sikre udvikling og kvalitet af pædagogik og didaktik.
  • Fastholde det gode samarbejde med elever, forældre, personale og samarbejdspartnere, hvor du involverer og skaber mening.
  • Håndtere administrative opgaver såsom økonomi, skemalægning, Trio, vikarlægning m.m., hvor du understøttes af skolens sekretariat, medarbejdere og dit ledelsesteam.
  • Ledelse af 14 dygtige og engagerede pædagoger og lærere, der arbejder tæt sammen i teams. 

Du får frihed – men er aldrig alene, og du bliver en del af et fantastisk ledelsesteam bestående af socialfagligleder, indskolings- og SFO-leder, viceskoleleder og skoleleder. Her præger humor og en uformel omgangstone hverdagen. Selvom du selvstændigt leder Øtoften, er du en del af ledelsesteamet på Sengeløse Skole. Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor du kan udfolde dig og sætte dit personlige præg på vores tætte samarbejde.

På Øtoften arbejder vi helheds- og systemorienteret. Vi ser på konteksten, er anerkendende og har altid en nysgerrighed på vores elever, forældre og hinanden. Løbende faglig udvikling skal vægtes højt, og stærke relationer er afgørende. Øtoften er Høje-Taastrup Kommunes heldagsskoletilbud og er normeret til 30 normalt begavede børn, der har sociale og følelsesmæssige udfordringer, som gør, at de for en periode har brug for andre rammer end det almene område kan tilbyde.

Vi har brug for dig, som:

  • Har lyst og motivation for at arbejde med ledelse, også når det er komplekst og krævende.
  • Evner at have blik for den enkelte og for helheden samt at kunne arbejde selvstændigt med lederopgaven.
  • Er relationel stærk, formår at sikre følgeskab og er involverende som menneske.

En landsby tæt på København og Roskilde
Vores skole ligger smukt placeret i landsbyen Sengeløse beliggende kun 30 min. fra København og tæt på offentlig transport.

Praktiske oplysninger
Stillingen er fuld tid. Ansættelse pr. 1. december 2026.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser. Du bedes derfor have min. 2 referencer med til eventuel anden ansættelsessamtale.

Ansøgningsfristen er søndag den 4. oktober 2026
Vi afholder første samtaler torsdag den 8. oktober og anden samtaler torsdag den 22. oktober 2026. Går du videre til anden samtale, skal du inden da udfylde et spørgeskema til en persontest og have tilbagemelding på resultatet.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi vil meget gerne hilse på dig, så kom og besøg os. Du kan ringe og aftale tid til et besøg på skolen med skoleleder Thomas Svenne Langkjær, viceskoleleder Annemette Rosenkrantz eller SFO- & indskolingsleder Sanne Bruun på 43352320.

Du kan læse mere om Øtoften på vores hjemmeside

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Sengeløse Skole
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817