Børnehuset Magda søger køkkenmedarbejder 13-15 t/ugen

Har du lyst til og sætter en ære i at tilberede god og nærende mad til vuggestuebørn, så er det måske dig vi mangler.

Den selvejende institution Børnehuset Magda søger en køkkenmedarbejder på i alt 13-15 timer ugentligt. 

Stillingen er til besættelse fra d. 01.09.2026 eller snarest derefter. 

I køkkenet har vi brug for en kollega der kan:

  • Arbejde selvstændigt og være ansvarlig for alt omkring maden i institutionen, herunder udarbejdelse af skriftlige madplaner.
  • Kan udarbejde madplaner/menu for en måned ad gangen.
  • Bestille og modtage madvarer samt føre egenkontrol.
  • Tilberede en sund, nærende og indbydende frokost og mellemmåltider til vuggestuebørnene.
  • Afprøve nye opskrifter og få huset til at dufte herligt af mad.
  • Afrydde og vaske op samt sikre generel god hygiejne i køkkenet.
  • Trives i et miljø, hvor børn og voksne nysgerrigt følger dit arbejde og skal mødes med anerkendelse. Du skal være indstillet på mange små børnehilsner ved døren og give en hånd ved behov. 
  • Være fleksibel og stabil og have gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan indgå i et tæt samarbejde med institutionens øvrige medarbejdere.
  • Dansk færdigheder så du kan deltage som sproglig rollemodel for børnene, og kan kommunikerer med forældre og kollegaer

Hvis du ikke allerede har et hygiejnebevis, skal du være indstillet på at tage et.

Hvis du har lyst vil der i perioder være mulighed for vikartimer om eftermiddagen.

 

Børnehuset Magda har i alt 50 børn fordelt på 3 stuer. Vi er i alt 9 medarbejdere.

Vi er en del af selvejerområdet Diamanten, der består af i alt 6 dagtilbud. 

 

Du er meget velkommen til at ringe og få en snak eller besøge os, inden du sender din ansøgning. 

Aftal gerne besøg ved at kontakte institutionen på tel:  43353200. Vi afholder løbende samtaler. 

 

Løn: 

Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er grundløn 14 (9.403,- kr. pr. mdr på 13timer) + grundlønstillæg og pension

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Diamanten
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817