Vil du spille en central rolle i Høje-Taastrup Kommunes strategi for en samlet og helhedsorienteret indsats på rehabiliteringsområdet? Og vil du have et job med gode kolleger og høj grad af selvtilrettelæggelse? Så har vi jobbet!
Høje-Taastrup Kommune har som et led i en reorganisering af vores rehabiliteringsindsats besluttet, at borgerne skal tilbydes træning i eget hjem. Det sker ved hjælp af en velfærdsteknologisk løsning, som drives og understøttes af ”dedikerende trænere”. Vi ansatte to dedikerede trænere i midten af 2024, og det har været så stor en succes, at vi har fået lov til at ansætte en til i 2026 – og måske er det dig.
Hvordan fungerer teknologien, og hvad er din opgave?
På baggrund af borgerens funktionsniveau sammensættes et træningsprogram, hvor borger træner i eget hjem to gange om ugen i 20-30 minutter. Da teknologien hjælper med at sammensætte træningsprogrammet og viser de enkelte øvelser i detaljer, kan du i stedet fokusere på at skabe motivation hos borgeren og sikre, at borgeren gennemfører sin træning.
Du har en vigtig rolle og opgave i at motivere borgeren til aktiv deltagelse og målsætning med træningen - og du guider og hjælper borgeren igennem træningsprogrammet.
Du kører efter en køreliste, som du selv er med til at sammensætte på baggrund af de henvisninger, der kommer om borgere, der skal have et træningsforløb i hjemmet. Du vil derfor skulle tilbringe den største del af din arbejdsdag ude i borgernes hjem. Du skal derfor have almindeligt kørekort (kategori B).
Hvem skal du samarbejde med, og hvor bliver du organiseret?
Du arbejder tæt sammen med vores rehabiliteringskoordinator og to andre dedikerede trænere, som bliver dine tætteste samarbejdspartnere.
Du har også et tæt samarbejde med hele Myndighedsafdelingen, som består af visitatorer, udskrivningskoordinatorer og hjælpemiddelområdet samt hjemmeplejen. De dedikerede trænere er organiseret i Myndighedsafdelingen, som er fysisk placeret på vores nyere prisvindende rådhus i moderne åbne kontorfaciliteter, som understøtter en værdibaseret og tværgående organisation.
Hvilke faglige og personlige kompetencer, leder vi efter?
Faglige kompetencer:
Personlige kompetencer:
Praktiske oplysninger
Jobbet er en fast stilling på fuld tid. Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage.
Ansættelse pr. 1. februar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 12. december 2025.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte rehabiliteringskoordinator Melike Turan på 91165814 eller Meliketu@htk.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!