Ernæringsassistent til Æblehaven

Drømmer du om økologisk mad og køkkenhave? Er du madmodig både på egne og børnenes vegne? Og bliver du motiveret af at lave sunde og indbydende måltider til vores ca. 150 sultne og nysgerrige børn? Så bliv Æblehavens nye kollega!

Om køkkenet i Æblehaven

I Æblehaven har vi et økologisk Bronzemærke og vi sætter barren højt, dvs. næsten alt mad er lavet fra bunden. Vi har frokostordning, hvor vi serverer morgenmad, formiddagsmåltid, frokost og eftermiddagsmåltid. Fra vores køkkenvindue har vi en urtehave med højbede, som hele tiden udvikles, og med tiden drømmer vi også om et drivhus. Derudover har vi også et ”børnekøkken” hvor børn og pædagoger laver mad som små projekter.

Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder målrettet med: 

  • Økologi og klimavenlige løsninger
  • Menuer efter årstidens råvarer (helst danske)
  • Minimalt madspild
  • Nye og spændende smagsoplevelser – også vegetariske retter

Vær opmærksom på, at arbejdet kan til tider være fysisk krævende.

Dit team

Du bliver en del af et køkken med høj faglighed og stort engagement, hvor du får lov til at afprøve og sætte din faglighed i spil. Du får en tæt kollega i Camilla, der har det overordnede ansvar for køkkenet. Sammen udgør I et stærkt makkerpar, og du får selvfølgelig dit eget ansvar og medindflydelse på køkkenets udvikling.

Hvem er du?

Vi søger dig med et godt drive og en høj faglighed. Du brænder for god mad og tør være innovativ – også gerne med vegetariske retter.

Derudover søger vi dig, der:

  • Har en uddannelse som ernæringsassistent eller erfaring med madlavning i storkøkken
  • Har erfaring med at producere mad og bage brød til mange børn
  • Kan arbejde selvstændigt og stå på egen ben
  • Kan bidrage til menuplanlægning (Kræver blandt andet at du taler og skriver dansk)
  • Måske har erfaring med eller vil lære at foretage egenkontrol med e-smiley

Kort om Æblehaven

Æblehaven er en kommunal daginstitution fra 0-5 år, der rummer både vuggestue og børnehave. Vores institution ligger i rolige omgivelser ikke langt fra offentlig transport. 

Du bliver en vigtig del af et dynamisk og spændende hus, med et ambitiøst køkken. Vi arbejder i et multikulturelt miljø med stor gensidig respekt og en imødekommende indstilling til alt det, de forskellige kulturer kan lære af hinanden.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. november 2025 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2025

Vi afholder løbende samtaler.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Matilde Jørgensen på 51 81 64 03.

Vi glæder os til at høre fra dig😊

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Æblehaven
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817