Kollegaer søges til Impulsen og Blåkanten – Skab et fedt børne- og ungemiljø sammen med os!

Vil du bruge din passion for at arbejde med børn og unge til at gøre en forskel i deres fritid? Og er du fuld af energi, idérigdom og brænder for at skabe aktiviteter, der fanger børn og unges interesse? Så kom og bring dine ideer i spil hos os!

Du får en central rolle i at skabe et godt og trygt miljø for vores medlemmer. Her får du rig mulighed for at udfolde dine kompetencer og kreativitet, og hvis du f.eks. elsker dans eller brætspil, er der masser af plads til at bringe det til live – vi har masser af kvadratmeter til at udfolde aktiviteter.

Dine opgaver

  • Planlægning og afholdelse af aktiviteter, som engagerer medlemmerne og understøtter deres interesser.
  • Deltagelse i fællesmøder og samarbejde på tværs af matriklerne for at sikre en sammenhængende og meningsfuld hverdag for medlemmerne. 
  • En arbejdsdag med både plads til planlagte initiativer, det spontane og til at følge medlemmernes initiativer
  • Du deltager fast i skolesamarbejdet. Begge afdelinger har indgået partnerskabsaftaler, hvor klubpersonale er aktivt på skolerne og er i 2-voksen lektioner. Det betyder, at du ikke står som undervisningsansvarlig, men at du i samarbejde med lærerteamet vil optimere deltagelsesmulighederne i klassen.

Om os:

Blåkanten og Impulsen er én klub med to afdelinger, kun 750 meter fra hinanden. Afdelingerne er tilknyttet hver sin folkeskole og har hver sin kultur og hverdag. Vi arbejder tæt sammen, både i det daglige og mere lavpraktiske, men også ved fælles aktiviteter, hvor vi sikrer en høj faglig standard og et stærkt samarbejde. Du vil hurtigt opleve værdien af det velfungerende arbejdsfællesskab på tværs af Impulsen og Blåkanten, som har hhv. 340 medlemmer og 180 medlemmer. Begge afdelinger er både fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub.

Du bliver en del af en dedikeret personalegruppe med stor social kapital, som brænder for at skabe sjove, inspirerende og inkluderende aktiviteter for vores medlemmer. Vi er en alsidig og mangfoldig gruppe, der ser værdien i vores forskelligheder, og det betyder, at du kan være præcis den, du er.

Om dig

Hverdagene i klubberne er dynamiske, hvilket kalder på tæt samarbejde og koordinering. På samme tid er der også selvstændigt arbejde omkring planlægningen og udførelsen af aktiviteter – altid med mulighed for tæt sparring. Vi vægter derfor højt, at du er team orienteret, men også selvstændigt kan varetage planlægning, udførelse og opfølgning af pædagogiske aktiviteter og forløb.

Derudover søger vi dig, der kan genkende dig selv i følgende punkter:

  • Du har en passion for at arbejde med børn og unge, og ønsker at skabe en inkluderende og tryg hverdag for dem.
  • Du er nysgerrig og interesseret i, hvad der rører sig hos unge mennesker.
  • Du bidrager med engagement og nye idéer til udvikling af klubbens aktiviteter og praksis.
  • Du værdsætter samarbejde og ønsker at være en del af et stærkt team, der arbejder tæt sammen om at skabe det bedste miljø for medlemmerne.
  • Går løsnings- og udviklingsorienteret til de pædagogiske arbejdsopgaver. 

Vi har en masse dejlige børn og unge, der har store forventninger til deres fritidsliv. Vi håber, at du vil være med til at indfri dem sammen med os.

Praktiske oplysninger

Jobbet er normeret til 28-35 timer ugentligt. Ansættelse er pr. 1. juni med mulighed for tidligere opstart.

Din arbejdstid vil primært være efter kl. 13:00, men der kan også være møder og skoletimer tidligere på dagen. Der er skoletimer forbundet med jobbet samt 1 eller 2 ugentlige aftenvagter.

Ansøgningsfrist er torsdag den 23. april 2025.

Vi afholder samtaler mandag den 28. april.

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte klubleder Rikke Estrup Overgaard på 60 16 71 10 eller souschef Niels Klinke på 43 35 29 80

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Fritids- og ungdomsklubben Impulsen
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817