Lærer til specialpædagogisk heltidstilbud på Mølleholmskolen

Brænder du for at arbejde med børn og unge med kognitiv funktionsnedsættelse – og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab?
Vi søger en lærer med kompetencer inden for den første læsning til vores specialpædagogiske heltidstilbud.

Du bliver en del af et tværfagligt team med erfarne lærere og pædagoger og arbejder med elever i mellemtrin/udskoling.

Vær med til at:

  • Arbejde ud fra en tydelig specialpædagogisk tilgang 
  • Understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling 
  • Motivere elever til læring 
  • Skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen 

Vi har en aktiv hverdag med bl.a. gå- og cykelture, idræt, ridning og svømning. Det er derfor en fordel, at du trives med fysiske aktiviteter.

Vi er narrativt funderet

Vi er 65 medarbejdere, der arbejder med 69 børn og unge i alderen 6–18 år. De fleste elever er fysisk selvhjulpne og har et aktivt, men ikke alderssvarende sprog.

Undervisning og pædagogiske aktiviteter er integreret gennem hele dagen, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om elevernes udvikling.

Vi arbejder med en narrativ tilgang og har fokus på vores sprog og kommunikation – i samarbejdet med elever, forældre og hinanden.

Mellemtrin/udskoling i Heltidstilbuddet

Heltidstilbuddet ligger på Mølleholmskolens matrikel med adgang til grønne områder.

Eleverne er delt i 12 hold. Du bliver tilknyttet et fast team med to lærere og to pædagoger, hvor I typisk er to voksne sammen med 6–8 elever.

Vi sætter en dyd i høj faglighed

Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder systematisk med refleksion over praksis og udvikler løbende vores pædagogiske tilgang gennem:

  • fælles forberedelse 
  • fast tid til sparring 
  • temadage og kompetenceudvikling 

Vi deler viden og bruger aktivt hinandens kompetencer i hverdagen.

I opstartsperioden får du tilknyttet en mentor, og du bliver en del af et arbejdsmiljø med en tilgængelig ledelse og en tillidsbaseret tilgang.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet lærer – gerne nyuddannet 
  • Har interesse for specialpædagogik 
  • Arbejder struktureret og relationsorienteret 

Du trives i tæt samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet, hvor du bringer både dine egne og dine kollegers styrker i spil. Forældresamarbejdet ser du som en vigtig del af elevernes trivsel og udvikling.

Du arbejder struktureret, skaber forudsigelighed og kommunikerer anerkendende og tydeligt. Samtidig er du robust, har en positiv tilgang og reflekterer over din egen praksis.

Yderligere oplysninger  
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. august 2026. 
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse, indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
 
Ansøgningsfristen er fredag den 12. juni 2026.
Vi holder samtaler fredag den 19. juni 2026 mellem kl. 12-16. 

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.
 
Hvis du vil vide mere eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorte Ørbæk på 20149034. Du kan også læse mere om Mølleholmskolen og Heltidstilbuddet på vores hjemmeside.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Mølleholmskolen
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817