Lærere med engagement og ambitioner til Borgerskolen

Her får du jobbet, hvor du sammen med engagerede kolleger, ledelse og elever udvikler sociale og faglige kompetencer hos vores børn på Borgerskolen.

Du bliver en del af skolen, hvor vi prioriterer vores fællesskab, og hvor vi er sammen om at skabe den bedst mulige trivsel og udvikling hos både børn, unge og voksne.

Vores fælles opgave er, at få det bedste frem i alle. Alle elever mødes derfor med positive forventninger og høje ambitioner. 

Vores fælles pædagogiske praksis bygger på disse 4 overskrifter:

  • Alle børn har ressourcer.
     
  • Børn er en vigtig stemme i deres eget liv.
     
  • Børn gør det godt, hvis de kan.
     
  • Børn er forskellige og alle har ret til en plads i et fællesskab.

Vi lægger et stort stykke arbejde i at skabe trygge rammer, som forudsætning for, at alle børn, unge og voksne trives, udvikler sig og gror. 

Du er med til at udvikle læringsmiljøer, koble dine fag med andre fagligheder og eksperimentere med undervisningsformer, som understøtter elevernes engagement, samarbejdsevner, kreativitet og nysgerrighed. Alt sammen i trygge rammer og i samarbejde med dit team. Du får et job med mange muligheder, hvor dine gode ideer kan blomstre, hvor du kan drømme og tænke nyt. I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi i fællesskab med at udvikle Fremtidens Skole

Jobbet er for dig, der, der er nysgerrig på egen praksis, vil være med til at udvikle folkeskolen og arbejder med trivsel og tryghed som forudsætning for læring. 

Vi søger lærere til

  • Dansk, musik og matematik til yngsteafdelingen (1.-5. klasse)
  • matematik til ældsteafdelingen (6.-9. klasse) 

Vi er nysgerrige på, hvad du ellers kan byde ind med af fagkompetencer og linjefag. 

Interesseret? Så send os en ansøgning.

Har du brug for yderligere info, så skriv en sms til Julie Berg Torp på 24473675.

Yderligere oplysninger

  • Fastansættelse med opstart 1. august 2026
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Børneattest og referencer indhentes ifm. ansættelse

Du kan læse mere om skolen på Borgerskolens hjemmeside.

Ansøgningsfrist søndag den 14. juni 2026 

Samtaler afholdes torsdag den 18. juni 2026

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere
ansættelser.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Borgerskolen
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817