Vil du arbejde et sted, hvor du har tid til at være på gulvet med børnene, kolleger at sparre med og gode muligheder for at udvikle din faglighed? I Klatretræets vuggestue bliver du den fjerde pædagog i et velfungerende team, hvor vi prioriterer nærvær, sprog og trygge relationer. Her er to uddannede pædagoger på hver stue, en god opstart og en hverdag, hvor vi løfter opgaven sammen.
En hverdag med plads til nærvær
I vores vuggestue har vi to stuer med 12 børn og tre voksne på hver. Du bliver en del af et tæt samarbejde, hvor vi planlægger, reflekterer og udvikler vores pædagogiske praksis sammen.
Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan. Derfor møder vi dem med nysgerrighed, anerkendelse og nærvær – og vi er der, hvor børnene er. På gulvet. I legen. I de små øjeblikke, hvor relationer og udvikling skabes.
Sprogudvikling, trygge fællesskaber og gode relationer er en naturlig del af vores hverdag, ligesom et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.
Du bliver en del af et hold, der hjælper hinanden
Du står ikke alene, når du starter. Du får en makker, som hjælper dig godt ind i huset, og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi tager ansvar for hinanden.
Vi ved, at et godt arbejdsliv også handler om fleksibilitet, og derfor arbejder vi for, at hverdagen kan hænge sammen – både på jobbet og derhjemme.
Klatretræet ligger tæt på Høje Taastrup Station og er en del af Klynge D med fire nærliggende institutioner, som giver gode muligheder for fagligt samarbejde på tværs.
Hos os får du
Vi leder efter dig, der
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist fredag den 25. september 2026.
Samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vil du se huset eller høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tjanan Bjerre på 23 27 40 80.
Vi glæder os til at høre fra dig.