Pædagog til Torstorp SFO og skole

Vi leder efter en uddannet pædagog, der har lyst til at lege og lære med de yngste skolebørn. Og du brænder for at skabe et godt børneliv og et godt arbejdsmiljø. Du skal være med til at gøre vores SFO og skole til et sted, hvor drømme bliver til virkelighed. Hvis du elsker udeliv, bål og rollespil med børn i alderen 5-10 år, er det dig, vi mangler.

Vi har et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger og ser skole og SFO som en samlet enhed. Som pædagog på vores skole vil dit arbejde både være i skole og SFO’en. I skolen skal du være med i undervisningen omkring 10 lektioner om ugen i 0.-3. klasse. Her skal du støtte undervisningen og være med til at sikre børnenes trivsel med din pædagogiske faglighed. Udover timerne i skolen og diverse møder vil størstedelen af din arbejdstid dog være i SFO’ens åbningstid.

I SFO’en skal du skabe meningsfulde aktiviteter sammen med børn og kollegaer. Hvis du har en særlig interesse, er der mulighed for at udfolde den hos os. Dog lægger vi vægt på dine interesser for udeliv og fysiske aktiviteter.

Om Torstorp Skole og SFO

Torstorp Skole har ca. 600 elever fra 0.-9. klasse og omkring 100 engagerede medarbejdere. Vi har fantastiske faciliteter til vores SFO, hvor vi har omkring 200 børn med forskellige kulturelle baggrunde. Vi har mange lokaler og et stort udendørs område, hvor næsten alt er muligt. Vi har også adgang til en stor hal en gang om ugen. Skolen er opdelt i tre afdelinger: SFO/skolestart, yngste-trin (1.-5. klasse) og ældste-trin (6.-9. klasse).

Torstorp Skole har tre spor: to traditionelle og ét NEST-spor. NEST er en pædagogisk praksis, hvor elever med særlige behov og almindelige elever er i samme klasse.

Vi søger dig, der:  

  • Er uddannet pædagog
  • Er kompetent, fagligt dygtig og nysgerrig
  • Kan tage medansvar i udviklingen af en fantastisk SFO
  • Har stærke kommunikative evner
  • Kan indgå i et professionelt samspil med børn, forældre og kollegaer
  • Kan tage ansvar i en travl hverdag

Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.

Praktiske oplysninger
Jobbet er på 35 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller tidligere, hvis muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er onsdag den 14. januar 2026

Vi afholder løbende samtaler og senest den 20. januar fra kl. 12.00-16.00.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder af SFO’en Michael Legaard på 21825329. Du er meget velkommen til at ringe til os for at aftale et besøg - vi opfordrer ansøgere til at kigge forbi.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Torstorp Skole
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817