Personlig Assistance / Social- og sundhedshjælper til aftenvagt

Bliv en del af fællesskabet på Baldersbo Plejecenter!
Vi søger en PA til vores somatiske enhed – 17,5 timer pr. uge. 

Vil du arbejde et sted, hvor nærvær, faglighed og fællesskab går hånd i hånd?
På Baldersbo Plejecenter søger vi en engageret medarbejder til aftenvagt i vores somatiske enhed – en kollega, der vil være med til at skabe tryghed, livskvalitet og gode stunder for vores beboere.

Om Baldersbo Plejecenter

På Baldersbo er vi stolte af vores arbejde og af det fællesskab, vi skaber sammen – både for beboere og medarbejdere. Hos os møder du en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt samarbejde og plads til humor i hverdagen.

Vi er et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ledere, udviklingssygeplejerske, service- og rengøringsmedarbejdere, flexjobbere og enkelte ufaglærte medarbejdere. Sammen arbejder vi for, at vores beboere oplever en tryg, værdig og meningsfuld hverdag.

Vores kerneopgave er klar:
Vi lykkes, når beboerne oplever, at vi sammen understøtter dem i at leve deres liv.

Om jobbet

Som personlig assistance i aftenvagt bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du bidrager med støtte, omsorg og praktisk hjælp ud fra den enkelte borgers behov.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • Personlig pleje og praktisk hjælp
  • Støtte til daglige aktiviteter
  • Lettere huslige opgaver
  • Social støtte, nærvær og tryghed
  • Dokumentation efter gældende retningslinjer

Vi lægger vægt på, at beboerne mødes med respekt, anerkendelse og omsorg – og at vi hjælper hinanden som kolleger.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der:

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Møder beboere, pårørende og kolleger med respekt og anerkendelse
  • Er god til samarbejde og kommunikation
  • Har lyst til at udvikle sig fagligt
  • Er nysgerrig på dokumentation i Cura – eller allerede har erfaring med det

Erfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din motivation og lyst til at gøre en forskel.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegaskab
  • Grundig introduktion og støtte i opstarten
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og samarbejde
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker

Praktisk information

Stillingen er på 15 timer om ugen i aftenvagt. Tiltrædelse ønskes pr. 1. juli 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er mandag den 25. maj 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 18.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Anette Olesen på mail på anetteol@htk.dk

Baldersbo Plejecenter
Charlotteager 7
2640 Hedehusene

Læs mere om Baldersbo Plejecenter og Høje-Taastrup Kommune på:
www.baldersboplejecenter.htk.dk
www.htk.dk

Om Sundheds- og Omsorgscenteret

Vi er cirka 620 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, der hver dag arbejder for at levere professionel service i øjenhøjde til borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed, udvikling og gode relationer.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Baldersbo Plejehjem
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817