Har du erfaring med prognoser og data – og kan du lide at gå ned i tallene og forstå, hvad der ligger bag dem? Vil du arbejde med analyser og ledelsesinformation, der bliver brugt aktivt i kommunens planlægning og styring? Så har vi en spændende stilling til dig.
Høje-Taastrup Kommune er i rivende vækst. På få år er vi gået fra 50.000 til 60.000 borgere – og udviklingen fortsætter. Det stiller store krav til både fysisk og økonomisk planlægning og gør et solidt datagrundlag helt afgørende.
Vi søger derfor en konsulent, der får et særligt ansvar for vores befolknings- og sektorprognoser, men som også skal arbejde bredere med borgerdata, dataanalyser og ledelsesinformation. Den konkrete opgaveportefølje tilpasses i nogen grad efter de kompetencer og erfaringer, du bringer med dig.
Prognoserne er en krumtap i vores planlægning
En vigtig del af jobbet bliver arbejdet med vores årlige befolkningsprognose og de afledte sektorprognoser på skole- og dagtilbuds- og ældreområdet. Prognoserne er afgørende i kommunens budgetlægning og kapacitetsplanlægning – fx når vi skal vurdere behovet for skoler og dagtilbud i takt med boligudbygningen og ændringer i befolkningssammensætningen.
Du skal derfor ikke kun interessere dig for resultatet af en prognose, men også for, hvordan vi kommer frem til det. Du skal have lyst til den tekniske og metodiske del: Arbejde med beregningsmodeller og forudsætninger, følge den faktiske udvikling, vurdere træfsikkerheden og være med til at undersøge, hvorfor udviklingen eventuelt afviger fra det forventede.
Data skal omsættes til viden, der kan bruges
Prognosearbejdet bliver dit særlige ansvarsområde, men det er ikke hele jobbet. Du kommer også til at arbejde med kommunens borgerdata og med analyser og ledelsesinformation på tværs af områder.
Afhængigt af din profil og dine kompetencer kan du fx komme til at arbejde med:
Det afgørende er, at du både kan fordybe dig i data og beregninger og løfte blikket for at se, hvordan resultaterne kan bruges i den kommunale virkelighed.
Et selvstændigt fagligt ansvar – med gode sparringspartnere
Du overtager prognoseområdet efter en kollega, der gennem mange år har opbygget stor viden på området og nu er gået på pension. Du får derfor et selvstændigt fagligt ansvar, men du kommer ikke til at sidde alene med opgaven.
Vi har et mindre team med faste sparringspartnere omkring prognosearbejdet, og du vil arbejde tæt sammen med bl.a. økonomikonsulenter og kolleger, der arbejder med boligudbygning, kapacitetsplanlægning og de relevante fagområder. Samtidig bliver du en del af den løbende faglige sparring i hele Budget og Analyse.
Vi søger dig, der
Kendskab til kommunale data og den kommunale virkelighed er en fordel. Det vigtigste er dog, at du har den analytiske ballast og lysten til at forstå data og modeller i dybden og omsætte dem til brugbar viden.
Hvad får du hos os?
Du bliver en del af Budget og Analyse, hvor vi er 18 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med økonomistyring, prognoser, analyser, data og udviklingsopgaver på tværs af kommunen.
Vi lægger vægt på høj faglighed, sparring og videndeling, men også på trivsel og humor – det skal være sjovt at gå på arbejde. Du får stor frihed til selv at drive dine opgaver, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.
Du får base på vores prisvindende rådhus med moderne, åbne kontorfaciliteter og gode transport- og parkeringsmuligheder.
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026, så du kan nå godt ombord inden den kommende prognosesæson.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. oktober 2026 og vi holder samtaler i uge 44.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte budget- og analysechef Maria Sørensen på telefon 51 49 41 53 – send gerne en sms, så ringer vi dig op.
Vi glæder os til at høre fra dig.