Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Baldersbo Plejehjem

Vil du have et job med mening, hvor du kan bringe din faglighed i spil og yde nærværende pleje og omsorg? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi finder de gode løsninger sammen, og hvor du får engagerede og ambitiøse kolleger med høj faglighed og som alle bidrager til det gode arbejdsmiljø? Så har vi jobbet!

Når du træder ind på Baldersbo Plejehjem mærker du en god atmosfære, hvor ro, fællesskab, god energi og trivsel er nøgleord – og et sted, som er rart at være. Dagvagten er præget af et godt samarbejde, høj grad af tillid og lavt sygefravær. Vi lykkes med at finde løsninger sammen, og vi går alle på arbejde med en positiv tilgang til beboere og kolleger.

Vi er en blanding af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, ledere, udviklingssygeplejerske, rengøringspersonale, servicemedarbejdere, flexjobber og enkelte ufaglærte. Vi har også elever og studerende og ansvarlige vejledere.

Fælles for os alle er, at vi arbejder mod det samme mål, nemlig at vores borgere har en god hverdag. Vi ønsker medarbejdere, der arbejder med høj faglighed og som tør lære, med, af og om hinanden.

Huset består af tre demensafdelinger og fem somatiske afdelinger med mellem 8-10 beboere på hver afdeling. Der er 75 beboer i alt på plejehjemmet og på den ene demensafdeling har vi også tre aflastningspladser. Og det er til denne afdeling, vi er på udkig efter en ny kollega. Du bliver en del af et team på 5, hvor I sammen står for, at beboerne får den bedste pleje og omsorg.

Vi er optaget af den nye ældrelov om selvbestemmelse og livskvalitet. Vi har fokus på den enkelte beboer og dennes behov og arbejder bevidst med faglig videndeling og samarbejde – også på tværs af vagthold – hvor omdrejningspunktet er, hvad der er bedst for beboerne. 

Baldersbo Plejehjems kerneopgave er:
Vi lykkes, når beboere og andre brugere af Baldersbo Plejehjem oplever, at vi sammen understøtter borgeren i at leve sit liv!

Du får en leder, der går op i det gode arbejdsmiljø og medarbejderne, som oplever selvstændighed og føler sig set. Tillid og psykologisk tryghed er vigtige nøgleord, og hun mener, at den gode relation, anerkendelse og samskabelse er afgørende for den gode trivsel og høje kvalitet i opgaveløsningen. Hun har en åben tilgang og ser altid muligheder. Og så har hun blik for, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, og du er en teamplayer, der forstår vigtigheden af god kommunikation og videndeling. Vi er afhængige af hinanden, og der er behov for en høj grad af tillid, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder om hele tiden at blive dygtigere både som individer og som team. Samtidig kan du arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd inden for dit eget kompetenceområde. 

Vi arbejder med FS3 og omsorgssystemet Cura, det er derfor en fordel, hvis du kender det, og ellers skal vi nok lære dig op i det. Vi holder daglig triage i alle vagtlag, og der er plads til fordybelse og læring samt undervisning og kurser. Vi vægter beboerne højt og ser hemmelighed og trivsel som vigtig parameter for alle.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med højt til loftet, hvor der både er, og skal være, plads til at grine og plads til at diskutere faglige dilemmaer.

Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.

Praktiske oplysninger
Jobbet er 37 timer om ugen i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend. Ansættelse pr. 1. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 24. september 2026

Vi afholder løbende samtaler.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Bech-Hosvig på mail Camillaho@htk.dk. Du kan også læse mere på Baldersbo Plejehjems hjemmeside.

I Sundhed – og Omsorgscenteret er vi ca. 620 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som leverer professionel service i øjenhøjde til borgerne i en af hovedstadens største kommuner. Vores kerneopgave er: ”Sammen med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.” Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed og gode relationer.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Baldersbo Plejehjem
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817