Social- og sundhedsassistent til nattevagt på Birkehøj plejehjem

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet og omsorg går hånd i hånd – og hvor borgeren altid er i centrum?
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet social- og sundhedsassistent til nattevagt, som har lyst til at gøre en forskel for vores beboere – hver eneste nat.

Som nattevagt på Birkehøj Plejehjem bliver du en del af et team, der arbejder med helhedspleje og har fokus på både grundlæggende og komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver. Vi arbejder med borgere, der forskellige og ofte komplekse behov – og vi trives med det uforudsigelige. Her er ingen nætter ens, og vi sætter pris på både faglighed og humor i hverdagen.
 
Du bliver en del an engageret personalegruppe og du får:

  • Et fagligt stærkt miljø med plads til udvikling og nytænkning
  • En arbejdsplads med høj trivsel, hvor vi passer på hinanden
  • Tillid og frihed under ansvar – du får indflydelse på din arbejdsdag
  • Et tæt samarbejde med kolleger og ledelse, hvor dialog og åbenhed er i fokus

Vi arbejder i CURA, så kendskab hertil er en fordel.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Har erfaring med – eller interesse for – demensområdet 
  • Trives med at arbejde selvstændigt og struktureret 
  • Har overblik og handlekraft, også når det går stærkt 
  • Er nysgerrig og reflekterende i din tilgang til opgaver og mennesker 
  • Har en ydmyg og respektfuld tilgang til beboerne 
  • Værdsætter samarbejde med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere 

Yderligere oplysninger

  • Jobbet er på 28 timer ugentligt med 7-7 turnus. 
  • Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
  • Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser

Ansøgningsfrist mandag den 17. november 2025
Ansøgningen sendes elektronisk via vores rekrutteringssystem.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vil du vide mere?

Kontakt daglig leder Gitte Irgens på telefon 61 13 56 13 – hun fortæller gerne mere om jobbet og hverdagen på Birkehøj Plejehjem.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Birkehøj Plejehjem
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817