Sygeplejerske til aftenvagt i Sygeplejen, Høje-Taastrup Kommune

Bliv en del af et fantastisk sygeplejeteam fyldt med fagligt dedikerede sygeplejersker og få en afvekslende arbejdsdag med masser af faglige udfordringer, gode kolleger og fleksibilitet.

Du vil spille en central rolle i at sikre høj kvalitet i sygeplejen til kommunens borgere om aftenen. Du vil arbejde tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle for at levere helhedsorienteret pleje og behandling. Ikke to borgere er ens, og det er to dage i sygeplejen heller ikke.

Vi søger en autoriseret sygeplejerske til et barselsvikariat i aftenvagt med mulighed for forlængelse. Hos os tilrettelægger vi arbejdet fleksibelt, i det omfang det er foreneligt med plejen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • Udførsel af komplekse sygeplejefaglige opgaver i borgernes hjem
  • Akutopgaver
  • Palliation til borgere i eget hjem
  • Koordinering og planlægning af pleje- og behandlingsforløb
  • Tæt samarbejde med hjemmeplejegrupperne, læger og andre sundhedsprofessionelle
  • Dokumentation og opfølgning på borgernes helbredstilstand
  • Implementering af den nye ældrelov i aftenvagten.
  • Varetagelse af sygeplejeopgaver på kommunens plejehjem.
  • Sparring, vejledning og rådgivning til borgere, pårørende og kollegaer

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi passer godt på hinanden og lægger vægt på dialog - også når vi ikke er enige. Fælles for os er, at vi har et stort engagement, og vi sætter en ære i vores faglighed. Det er afgørende for os at levere sygepleje af høj kvalitet - også de dage, hvor vi har travlt.

Vi er en samlet sygeplejegruppe på cirka 45 sygeplejersker under en fælles leder, der har til huse i et samlet hjemmeplejehus. Hverdagen er kendetegnet ved tæt samarbejde internt i gruppen, med hjemmeplejegrupperne og tværfagligt. Vi har et tæt samarbejde med hjemmeplejen omkring den borgernære tilgang.  

Når du starter, får du en grundig individuelt tilrettelagt introduktion til sygeplejen både i dagvagt og aftenvagt. 

Du har erfaring indenfor sygeplejen og har gode relationelle kompetancer. Du kan arbejde selvstændigt og som en del af et team, og du er bevidst om at bede om hjælp, når du har brug for det. Herudover kan du nikke genkendende til, at du:

  • Har dansk autorisation
  • Har bred erfaring, gerne inden for det kommunale
  • Evner det kliniske lederskab og koordinerende opgaver 
  • Har en anerkendende og åben tilgang til både borgere og kollegaer
  • Er skarp til at dokumentere, gerne med erfaring med omsorgsystemet CURA
  • Er udviklingsorienteret med fokus på borgeren og patientsikkerheden
  • Har fokus på rehabilitering i det daglige samarbejde med borgerne 
  • Er mødestabil og omstillingsparat
  • Har kørekort

Praktiske oplysninger
Stillingen er et barselsvikariat med mulighed for forlængelse. Ansættelse pr. 1. august 2026 med mulighed for tidligere start. Aftenvagten er fordelt som 5-2 med arbejde hver anden weekend i ulige uger og arbejde ons-tors.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er mandag den 15. juni 2026

Vi afholder løbende samtaler.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevante dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte leder af sygeplejen Helle Dorte Christiansen på 24835876.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Sygeplejen
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817