Visionær og samarbejdsorienteret skoleleder til Fløng Skole - en moderne landsbyskole

Vil du være en del af en velfungerende skole i en moderne landsby, hvor vi sætter faglighed, fællesskab og forskellighed i højsædet? Så vil vi glæde os til at tage imod dig som vores nye skoleleder.

Når du træder ind på Fløng Skole, mærker du det inspirerende læringsmiljø og at her er rart at være. Børn og voksne trives, og alle møder hinanden i øjenhøjde. 

Fløng Skole er en aktiv del af lokalsamfundet. Vi har et godt samarbejde med det lokale forenings- og fritidsliv, byens øvrige aktører og vi er beriget af en forældregruppe, som er en aktiv del af skolen.

Skolen ligger i den vestlige del af Høje-Taastrup Kommune. Vi er en skole med gode undervisningsfaciliteter og store grønne udeområder. Skolen har to spor fra 0. til 9. klassetrin og rummer godt 700 elever fordelt på almenklasser, modtageklasser, en specialrække med 8 klasser samt en velfungerende SFO. 

Vi tilbyder:

  • En skole med en høj faglighed og et trygt anerkendende læringsmiljø
  • En kultur præget af gensidig tillid, engagement og godt humør
  • Et ledelsesteam, der har stor fokus på det gode samarbejde, dialog og faglig ledelse
  • Et engageret og fagligt inspirerende lederfællesskab på tværs af kommunens skoler
  • En kommunal sammenhæng, hvor skoleudvikling og børns trivsel og udvikling er i højsædet

Skolens vision er at understøtte, at børn udvikler sig til robuste, rummelige og livsduelige mennesker, som kan og vil noget i verden, og vi benytter os af en systemisk og anerkendende tilgang til læring.

På Fløng skole er der rum til at tænke nyt, og selvom skolen er meget velfungerende, er der åbenhed overfor nye tiltag og forandringer, der bygger på velbegrundet faglig og pædagogisk argumentation. Skolen arbejder med projektbaserede læringsforløb og skaber stor faglighed, engagement og motivation herigennem. Vi søger en skoleleder, som vil tage ansvar for at videreudvikle og understøtte udviklingen og implementeringen af ”Fremtidens Skole”. Som skoleleder skal du gå forrest og sikre det gode samarbejde på skolen, sideløbende med det brede samarbejde udadtil med lokalsamfundet og med de øvrige folkeskoler i kommunen.

Vi søger dig, der kan genkende følgende:

  • Er læreruddannet gerne suppleret med relevant lederuddannelse
  • Har dokumenteret ledererfaring inden skoleområdet 
  • Er visionær og ambitiøs på skolens og kommunens vegne
  • Har et godt overblik og kan arbejde struktureret og systematisk
  • Kan sætte en tydeligt fælles retning, og lede visionen
  • Har stærke relationelle kompetencer og evner at samarbejde bredt
  • Er empatisk og inddragende

Ansættelsesproces

Der er ansøgningsfrist den 1. maj 2024. Der afholdes 1. samtale den 7. maj og 2. samtale den 22. maj 2024. Kandidater der går videre til 2. samtale skal besvare et spørgeskema til en personlighedsprofil.

Ansættelse pr. 1. august 2024. 

I forbindelse med ansættelse indhentes der reference fra nuværende ansættelse samt straffeattest og børneattest. 

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation sendes elektronisk.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef for skole og PPR, Lise Ammitzbøll La Cour, på 2459 3032. 

Her kan du læse mere om Fløng Skole 

Læs mere om Høje-Taastrup Kommunes fælles indsats for at skabe Fremtidens skole, der bygger videre på den gode undervisning, der allerede foregår.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Fløng skole
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstrædet 1
2630 Taastrup
CVR: 1950 1817