Frøgård Allé er et døgndækket botilbud, som drives i henhold til Servicelovens § 108. Det består af 3 huse med 8 lejligheder i hvert hus og du vil blive tilknyttet hus 1. Beboerne i hus 1, som består af 5 mænd og 3 kvinder i alderen 29-54 år, har alle en fysisk og/eller en psykisk funktionsnedsættelse.
To af beboerne er bevilliget 1-1 støtte, hvilket betyder at man udover at være en del af den samlede personalegruppe i hus 1, også indgår i mindre teams omkring disse beboere.
Som ansat på Frøgård Allé, bliver du en del af et team på 40 medarbejdere, hvor faglig udvikling, kommunikation og trivsel vægtes højt, som et fælles ansvar. Vi prioriterer ekstern supervision og kompetenceudvikling, da vi mener at det er afgørende, hvis man vil have et højt fagligt niveau. Derfor forventes det, at man som ny kollega også ønsker at udvikle sig gennem deltagelse i kurser, efteruddannelse og temadage.
Grundlæggende ønsker vi at understøtte to fundamentale behov i ethvert menneskes liv; Støtte til at klare hverdagen på egne præmisser og frihed til at leve et liv på egne betingelser. Formålet er at udvikle og vedligeholde borgernes evne til at fungere optimalt i hverdagen samt at kompensere for den nedsatte funktionsevne.
På Frøgård Allé arbejder vi med KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik). KRAP er en pædagogisk metode, som understøtter ressourcerne i det enkelte menneske, og støtten tager derfor udgangspunkt i den enkelte beboers særlige behov og forudsætninger. Det betyder, at vi som personale må være omstillingsparate, da den støtte, vi yder til den enkelte beboer, altid vil være forskellig. Udover Krap benytter vi metoden Low Arousal (rogivende pædagogik) i vores hverdag.
Vi har i dagligdagen et tæt samarbejde om at koordinere indsatsen til hver enkelt beboer, både internt, men også med værger, pårørende, sagsbehandlere og dagtilbud.
Det er ikke en forudsætning at du som ny medarbejder kender til vores målgruppe.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder:
Praktiske oplysninger:
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Områdeleder Jette Remmer mobil nr. 51 24 45 23 eller
Områdeleder Anne Mette Voss mobil nr. 29 46 86 65