Dagsygeplejerske til et stærkt fagligt fællesskab
Vil du bruge din sygeplejefaglighed tæt på borgerne og være en del af en gruppe, hvor kolleger hjælper og sparrer med hinanden? Og hvor nærvær, faglighed og kvalitet i sygeplejen er kerneværdier. Så vil vi gerne høre fra dig.
Vi søger en autoriseret sygeplejerske til en fast stilling i dagvagt. Du får en afvekslende hverdag med selvstændige opgaver i borgernes hjem og tæt samarbejde med kolleger i sygeplejen, hjemmeplejen og andre faggrupper.
Sygepleje med faglighed og samarbejde
Du får en central rolle i at skabe sammenhæng og kvalitet i borgernes pleje og behandling. Opgaverne er forskellige fra borger til borger, og du skal både kunne træffe selvstændige faglige beslutninger og række ud til dine kolleger, når en opgave kalder på fælles sparring.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Sygeplejefaglige opgaver i borgernes hjem, også i komplekse forløb
- Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab - Koordinering og opfølgning på pleje- og behandlingsforløb
- Samarbejde med hjemmeplejen, læger, terapeuter og andre sundhedsprofessionelle
- Dokumentation og vurdering af ændringer i borgernes helbredstilstand
- Deltagelse i tværfaglige møder og udvikling af sygeplejen
Et fællesskab, du bliver en del af
Vi er cirka 45 sygeplejersker under en fælles leder og har base i et samlet hjemmeplejehus. Sygeplejen er organiseret i fem mindre distrikter samt en særskilt aften- og nattevagt.
Vi lægger vægt på høj faglighed, hjælpsomhed og en åben dialog – også når vi ser forskelligt på en opgave. Når du begynder hos os, får du en grundig introduktion, så du lærer både opgaverne og dine nye kolleger at kende.
Vi søger dig, der
- Har dansk autorisation som sygeplejerske og gerne med erfaring indenfor primær sektor
- Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde
- Kan tage ansvar for kliniske vurderinger og koordinering
- Møder borgere og kolleger med åbenhed og respekt, og har evnen til hurtig at skabe tillid og relation.
- Dokumenterer sikkert og har fokus på patientsikkerhed og rehabilitering
- Har kørekort
Har du erfaring med borgernær sygepleje, palliation, eller er klinisk vejleder, hører vi også gerne om det.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid i dagvagt med weekendarbejde hver femte weekend. Vi planlægger vagtplanen i dialog med dig og lytter gerne til dine ønsker.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 20. oktober 2026.
Vi holder samtaler fredag den 23. oktober 2026.
Tiltrædelse er efter aftale eller snarest muligt.
Send din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis via kommunens rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen eller hverdagen hos os, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen Helle Dorte Christiansen på 24835876.
Vi glæder os til at høre fra dig.