Energikoordinator til Høje-Taastrup Kommune - med stor frihed, reel indflydelse og en ambitiøs grøn dagsorden
Vil du have en nøglerolle i den grønne omstilling? – med indflydelse på både strategi og konkrete løsninger. Hos os får du frihed til at forme dit arbejde, politisk opbakning og mulighed for at præge en kommune i udvikling.
Derfor skal du vælge os
I Høje-Taastrup Kommune bliver du en del af en arbejdsplads, hvor tillid, fleksibilitet og faglighed er centrale værdier. Du får:
- Stor handlefrihed og direkte indflydelse på kommunens energi- og klimaarbejde
- Et fagligt miljø med sparring, samarbejde og vidensdeling
- Moderne rammer i vores prisbelønnede rådhus
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og løfter opgaverne sammen
“Kombinationen af handlefrihed og stor tillid til den enkeltes faglighed gør HTK til en både behagelig og fagligt spændende arbejdsplads.”
– Sune Thelle Krarup, Projektleder
“Den tætte samhørighed blandt kolleger og den klare opbakning fra ledelsen er hjørnestenene i vores måde at arbejde på.”
– Ebu Bekir Basoda, Fagkoordinator
En kommune i udvikling
Du bliver en del af en organisation, der arbejder målrettet med energioptimering, bæredygtighed og moderne byudvikling - bl.a. gennem energirenoveringer, databaseret energiledelse, genanvendelse og certificeret byggeri. Vi samarbejder med bl.a. Teknologisk Institut og Klimasekretariatet.
Samtidig er flere større projekter i gang – bl.a. nye skoler, dagtilbud, fritidsfaciliteter og et sundheds- og bevægelseshus.
Din rolle som energikoordinator
Som energikoordinator får du en central rolle i arbejdet med at optimere energiforbruget i kommunens bygninger og sikre, at vi lever op til både politiske mål og lovkrav. Din opgaver spænder fra strategiske analyser til konkrete løsninger i driften.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Overvåge, analysere og optimere energiforbrug
- Identificere og prioritere energibesparelser – både teknisk og adfærdsmæssigt
- Rådgive driftspersonale om energirigtig drift
- Udvikle og gennemføre projekter fra idé til afrapportering
- Sikre compliance og følge relevante lovgkrav
- Drive og udvikle kommunens solcelleindsats
Du arbejder både strategisk og operationelt – fra analyse til implementering ude i bygningerne.
Dit team og din hverdag
Du bliver en del af et teknisk team sammen med en maskiningeniør og en ventilationsingeniør og indgår i et afsnit med i alt 14 kolleger. Vi sparrer løbende, deler viden og har kort vej fra idé til beslutning.
Du får frihed til selvstændigt at drive dine opgaver – med ansvar for både fremdrift og kvalitet. Du planlægger i høj grad selv din tid i dialog med samarbejdspartnere og med fokus på kerneopgaven. Der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Din arbejdsplads er på det nybyggede og prisbelønnede Rådhus, i gåafstand fra Høje-Taastrup Station. Her finder du moderne faciliteter, en god kantine og gratis parkering.
Vi lægger vægt på en god opstart, så du hurtigt får indsigt i organisationen, opgaverne og de centrale samarbejdsflader.
Hvem er du:
Du har en teknisk baggrund – fx som ingeniør, energiteknolog, konstruktør eller tilsvarende – og du har interesse for energi og bæredygtighed.
Derudover:
- arbejder du selvstændigt og trives med ansvar
- er du god til at samarbejde og skabe relationer
- har du forståelse for bygninger og tekniske anlæg
- er du nysgerrig og klar til at lære (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
Om arbejdspladsen
Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) varetager drift og udvikling af ca. 300.000 m² fordelt på 140 ejendomme. Vi har gennem flere år investeret i energiovervågning, FM-systemer og CTS-anlæg
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 28.4.2026
Vi afholder 1. samtaler i uge 19 og 2. samtaler i uge 20 – og vi er fleksible ift. din kalender.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Praktisk information:
- Jobbet er 37 timer/ugen
- Tiltrædelse 1. august 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn.
- Ifm. Ansættelse indhentes straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Høje-Taastrup Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap, m.v.
Vil du vide mere om jobbet, så send en sms til Bygge- og Anlægschef Rikke Hedegaard Koch på 29 60 40 75. Så giver Rikke dig et kald.
Vi ser frem til at høre fra dig.