Social- og sundhedsassistent til Torstorp Plejehjem, dagvagt
Drømmer du om at arbejde på et plejehjem, hvor vi har fokus på faglighed og et godt arbejdsmiljø med indflydelse og medbestemmelse, og hvor vi kontinuerligt arbejder med værdier som tager afsæt i faglighed, ansvarlighed, respekt og tillid? Vil du være en del af en engageret og fagligt dygtig personalegruppe? Og vil du være med til at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for vores beboere? Så har vi lige nu et ledigt barselsvikariat!
Torstorp Plejehjem er et hus opdelt i fire små plejehjemsenheder med en fordeling af 34 boliger hvoraf der er fire ægteskabsboliger. Der er desuden et mindre rehabiliteringscenter liggende på samme adresse, som arbejder separat for 16 boliger.
Du bliver en del at en ambitiøs arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Vi har fokus på, at alle skal være fleksibel, fagligt velfunderet og ambitiøse i forhold til de mange forskelligartede indsatser omkring beboerne som: livskvalitet, et meningsfuldt liv, sundhedsfremme, sygepleje og hverdagsrehabilitering.
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og sætter en ære i at tage dig professionelt, ansvarligt, fagligt og kærligt af vores beboere. Herudover ser vi gerne, at du:
- Bevare overblikket - også når der er travlt
- Kan arbejde selvstændigt og igangsættende med fokus på beboernes livskvalitet
- Har en anerkendende tilgang med gode kommunikative egenskaber
- Bidrager og byder ind til det gode samarbejde
Praktiske oplysninger
Stillingen er 37 timer om ugen i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend. Ansættelse pr. 1. juli 2026 med mulighed for tidligere start.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse, indhentes der straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er torsdag den 21. maj 2026
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dagligleder Majbrith Christiansen på 43352704.