Social- og sundhedshjælper til dagvagt i Hjemmeplejen
Er du SSH med stærk faglighed og stort engagement – og har du lyst til at skabe nærvær og tryghed? Så er det dig, vi søger!
Om os
Hos os får du mere end bare et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Vi er en hjemmepleje med fokus på høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi hjælper borgere med at leve et trygt og værdigt liv i eget hjem – altid med smil, varme og respekt.
Du bliver en del af et team i udvikling. Vi er i gang med at implementere borgernære teams og har stort fokus på at fremme trivslen, mindske sygefraværet og skabe et bedre arbejdsmiljø – og vi er godt på vej i den rigtige retning.
Om jobbet
Stillingen er i Distrikt 2, som dækker et stort geografisk område i Høje-Taastrup Kommune. Vi kører i Bygaden og Hedehusene, og du kommer til at arbejde tæt sammen med SSH’ere, SSA’ere, elever og ufaglærte kollegaer i et miljø præget af udvikling og fælles ansvar.
Din dagvagt ligger i tidsrummet 7.00-15.30, og du møder ind i hjemmeplejehuset sammen med dine kollegaer. Vi prioriterer fællesskab – blandt andet ved at spise frokost sammen, fordi vi tror på, at gode relationer skaber arbejdsglæde.
Hvem er du?
- Uddannet social- og sundhedshjælper med høj faglighed
- Positiv og robust – du ser muligheder frem for begrænsninger
- Trives med udvikling og vil gerne være med til at forme fremtidens hjemmepleje
- Har gyldigt kørekort – og kan også cykle
- Brænder for at skabe tryghed og omsorg for borgerne og gøre en forskel
Hvad kan vi tilbyde?
- En grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på til opgaven
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og lavt sygefravær
- Mulighed for at være med i implementeringen af borgernære teams
- Et stærkt fællesskab og samarbejde med kollegaer på tværs af faggrupper
- Faglig sparring og ugentlige triagemøder, der styrker kvaliteten
Om stillingen
Stillingen er, som udgangspunkt, på 37 timer ugentlig med weekendvagt hver 3. weekend.
Ønsket opstart er den 1. marts 2026 gerne før hvis muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist er den fredag 23. januar 2026.
Vi holder samtaler i uge 5.
Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte daglig leder Dorte Bencke Andersen på tlf. 30 16 39 65.
Vi glæder os at høre fra dig!