Social- og sundshedsassistentelev med ansættelse på GF2
Kan du tage ansvar for egen uddannelse og læring og vil du gøre en forskel for borgerne i kommunen - så er det dig, vi søger!
Høje-Taastrup kommune søger social- og sundhedsassistentelever, som er fyldt 25 år til ansættelse på grundforløb 2 med opstart d. 7/2-25 og efterfølgende ansættelse hovedforløbet d. 28/7-25.
Som social- og sundhedsassistentelev i Høje-Taastrup bliver du en del af et spændende læringsmiljø med gode kolleger, hvor der ikke er to dage, der er ens.
Høje-Taastrup er en ambitiøs kommune, der vægter elevarbejdet højt, og hvor der er fokus på høj kvalitet og faglighed. Uddannelsen veksler mellem skoleophold og oplæringsperioder, så du får rig mulighed for at lære om social- og sundhedsområdet i både teori og praksis.
Hvornår og hvordan søger du?
Når du er optaget på SOSUH gennem Optagelse.dk, søger du om optagelse til social-og sundhedsassistentuddannelsen via linket.
Krav til optagelse:
- Du skal være optaget på SOSUH og have modtaget din personlige uddannelsesplan eller optagelsesbrev fra SOSUH
- Du skal være fyldt 25 år
Vi lægger vægt på, at du:
- Er ansvarsfuld, engageret og initiativrig
- Har lyst til at lære at arbejde ud fra et helhedsorienteret borgerperspektiv
- Har gåpåmod og overskud til at være en del af en skiftende hverdag
- Er nysgerrig og åben over for de læringssituationer, som du vil opleve igennem din uddannelse
- Kan anvende din teoretiske viden aktivt og er reflekterende i din daglige praksis
Vi forventer, at du er en rutineret cyklist, da det er det primære transportmiddel i hjemmeplejen.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist d. 15/12-24.
Løn:
Løn efter gældende overenskomst med FOA
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte Christina Mikkelsen og Mette Plett på på e-mail uddannelseskonsulent@htk.dk.
Du kan også læse mere om uddannelsen sosuh.dk eller kontakte uddannelsesvejledningen på SOSU H på
tlf. 72 26 60 00 eller e-mail vejledning@sosuh.dk
Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Høje-Taastrup kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på lærepladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.