Sommerferieafløsere til Rengøringsafsnittet i Høje-Taastrup Kommune
Har du lyst til at tjene penge i hele sommerferien? Vi søger morgenfriske dansktalende sommerferieafløsere, som er mødestabile og dygtige til at gøre rent.
I løbet af en arbejdsdag gør du rent i flere af kommunens bygninger og har du ikke selv cykel eller bil, så har vi nogle helt fantastiske elcykler, som vi stiller til rådighed.
Vi tilbyder dig ansættelse alle hverdage fra den 1. juli 2025 – ferie kan vi desværre ikke tilbyde i den periode, du er ansat som sommerferieafløser.
Din arbejdsdag starter klokken 5:30 og din ugentlige arbejdstid vil være et fast timetal på 30 timer - så du har stadig masser af tid til at nå på standen eller nyde dagen på anden vis.
Yderligere oplysninger
Aflønning vil ske efter gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest og børneattest ved ansættelse.
Vi er en røgfri kommune.
Ansøgningsfrist er den 30. april 2025
Samtaler afholdes løbende. Du søger via linket.
Vi ser frem til at læse din ansøgning samt CV - det er kun ansøgninger på dansk, som kommer i betragtning.
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Britt Møller-Larsen på BrittMoe@htk.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.