SPIR søger nye kollegaer
Vil du være med til forsat at udvikle SPIR, en recovery-orienteret rehabiliterings indsats, til borgere med psykisk sårbarhed, kognitive udfordringer og eller sociale problemer?
Vi søger social og sundhedsassistenter eller medarbejdere med anden relevant uddannelse til dag- og aften tjeneste.
Dit timetal vil være 37 timer om ugen, men ønsker du et lavere timetal vil det være muligt.
SPIR, som er et udekørende døgnstøttetilbud, er målrettet mennesker fra 16 år, med betydelig nedsat funktionsevne på forskellige niveauer – herunder opmærksomhedsforstyrrelser, kognitive udfordringer, misbrug, psykisk sårbarhed og/eller særlige sociale problemer.
SPIR er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, hvor støtten løbende tilpasses borgernes behov. Borgerne har mulighed for at få støtte 24 timer i døgnet, alle ugens dage.
Der er fokus på det at bo i egen bolig. Borgerne kan få støtte til at få struktur og overblik i deres hverdag, udvikle eller vedligeholde færdigheder og mestringsstrategier.
Vi arbejder ud fra en Recovery- orienteret rehabilitering; det vi sige, at vi tilbyder en støtte, der fokuserer på borgerens håb, ønsker og drømme med det formål, at borgeren kommer sig og får et så tilfredsstillende og meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed, som muligt. Derfor er det nødvendigt, at du skal kunne se meningen i at gøre borgeren så selvstændig og uafhængig af støtte som muligt.
I SPIR tager vi udgangspunkt i borgerens håb, ønsker og drømme, vi fokuserer på borgerens ressourcer, vi inddrager borgerens netværk og forskellige fællesskaber, vi møder borgeren og hinanden med åbenhed, respekt og tillid. Vi arbejder koordineret med hele borgerens livssituation, og vi følger op på indsatsen jævnligt. Støtten kan hurtigt justeres, så den tilpasses borgerens aktuelle behov. Vi arbejder med metoder, der virker og vægter uddannelse og kompetenceløft, så de forskellige arbejdsopgaver kan varetages.
Vi tror på, at der er håb og mulighed for, at alle kan få det bedre, tage ansvar i eget liv og opnå en meningsfuld og værdig tilværelse.
Vi tager udgangspunkt i et helhedssyn, hvor den enkelte ses som et aktivt handlende og selvbestemmende individ i relation med omgivelserne.
Vi søger medarbejdere, der:
- Kan arbejde selvstændigt.
- Arbejder målrettet med den enkelte borgers progression.
- Har fokus på systematik, dokumentation og opfølgning i det pædagogiske arbejde.
- Mestrer IT på brugerniveau.
- Kan arbejde kreativt, innovativt og fleksibelt, i forhold til de mange forskellige arbejdsopgaver og den brede målgruppe.
- Inddrager borgeren i alle processer, herunder udarbejdelse af delmål, i forhold til den enkeltes indsatsformål.
- Har kendskab til fx Åben dialog, KRAP, Socialfærdighedstræning, gruppebaserede indsatser, inklusion i lokal området/samfundet og lign.
- Har kendskab til målgruppen (Psykisk sårbarhed, Autisme, ADHD, udviklingshæmning, misbrugsproblematikker)
- Har fokus på at samarbejde med de mange aktører omkring borgeren, herunder især sagsbehandlere i Social- og Arbejdsmarkedscentret samt behandlingspsykiatrien med flere.
- Har et godt humør og mod på livslang læring.
- Bidrager til et dynamisk og udviklende samarbejde i teamet.
- Er opsøgende i forhold til at søge viden og inspiration hos kollegaer og også gerne hos eksterne kollegaer/samarbejdspartnere.
- Vil blive en del af et fagligt nysgerrigt team.
- Har kørekort
Vi tilbyder dig:
- Et alsidigt og spændende job i en organisation i udvikling, hvor fokus er på borgerens progression. Vi følger den enkelte borgers progression gennem dokumentation og effektmåling af indsatsen.
- Et job med mange faglige muligheder og udfordringer.
- Engagerede kollegaer, hvor faglighed, åbenhed, nysgerrighed og ansvarlighed er nøgleord.
- Et job med muligheder for både faglig og personlig udvikling samt løbende supervision af ekstern supervisor.
Tiltrædelse: Den 1. januar 2025 eller snarest muligt
- Vores adresse er: Tåstrup Hovedgade 96 1. tv., 2630 Taastrup
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
- Du kan læse mere om os på vores hjemmeside på Socialpsykiatrien.htk.dk.
- Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte områdeleder Jane Svendsen på mobil 21 77 41 94.
ANSØGNINGSFRIST: den 17. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 27. og 28. november 2024.